De sidste fem årtiers markante spillere

I anledning af den største rutschebanenyhed på dansk jord siden Piraten i 2008, hylder vi Vekomas episke comeback. Som en anden Fugl Fønix har det hollandske firma rejst sig fra asken, og deres omdømme er i den grad ændret fra firmaet der primært leverer familiebaner og yderst tvivlsomme baner med inversions, kopieret hele verden over. Særligt SLC banen er famøs, og blandt mange kendt som nogle af de absolut værste rutschebaner i verden. Boomerang modellen er en af de mest udbredte baner med inversions, og har man prøvet én, har man mere eller mindre prøvet dem alle. Nu, et stykke ind i 2020’erne, er Vekoma det hotteste firma på markedet, og hver gang der spyttes en ny, stor bane ud fra hollænderne, kigger alle med i spænding! I denne serie vil vi kigge tilbage på det sidste halve århundredes udvikling i rutschebaneverdenen, og i hvert afsnit vil vi fokuserer på et årti, og udnævne den mest dominerende spiller på markedet i perioden. Det har nemlig på ingen måde altid ligget i kortene, at Vekoma skulle markere sig som den mest interessante og dominerende producent på kloden. 

I denne omgang kigger vi nærmere på perioden mellem 1980 og 1990, hvor den moderne rutschebane i den grad så en rivende udvikling. Som nævnt i den første artikel, kæmpede særligt tyske Schwarzkopf og amerikanske Arrow Dynamics en indædt kamp om titlen som den mest innovative og banebrydende producent. Selvom Schwarzkopf revolutionerede det klassiske loop i 1976, var det faktisk Arrow der året før lancerede den første moderne stålrutschebane med et inversion. Corkscrew i Knotts Berry Farm var prototypen, der startede en lang og succesfuld stime for Arrow, og det unikke corkscrew element må have været noget af en oplevelse for gæsterne i en tid, hvor trærutschebaner var normen og stålrutschebaner ofte bød på simple og forudsigelige layouts.

Arrow Developments historie starter umiddelbart efter 2. verdenskrig i 1945, og revolutionerer forlystelsesbranchen i over et halvt århundrede. Karl Bacon, Ed Morgan, Angus Anderson og William Hardiman startede deres lille fabrik op, og ved et tilfælde kom man frem til navnet Arrow, takket være en slipsenål formet som en pil. Svært var det at vide, at dette lille firma i Mountain View, Californien, skulle blive en af de mest indflydelsesrige forlystelsesproducenter i verdenshistorien. Det hele tog for alvor fart, da en mand ved navn Walt Disney henvendte sig til det lille firma, og endte med at smide en ordre på intet mindre end seks attraktioner til sit eget helt store projekt, det nye og storslåede Disneyland i Californien. Arrow Development leverede bl.a. togbanen Casey Jr. Circus Train og den ikoniske Dumbo karrusel, men særligt sidstnævnte voldte store problemer, da vognene som Disney selv havde designet, var tungere end det originale koncept. Walt Disney så dog et stort lys i Arrow, der fik løst problemerne med et enormt gåpåmod, og derfor fortsatte han intensivt arbejdet med firmaet. Disney endte endda med at købe ⅓ af firmaet, da økonomien endnu ikke var stabiliseret. Dette hjalp Arrow til at finde nye, større omgivelser, og producere og teste endnu flere nye koncepter. I 1959 opfører Arrow i samarbejde med Disney den banebrydende Matterhorn Bobsleds, og opfinder i bund og grund den moderne rutschebane. Det er første gang man bruger rørformede skinner, som for tiden er meget mere fleksible og bevægelige. Også block-bremse systemet ser dagens lys for første gang, og er den dag i dag standard inventar på størstedelen af moderne rutschebaner! Arrow Developments er først lige gået i gang, og op igennem 60’erne lanceres flere banebrydende koncepter – bl.a. den klassiske log-flume, som de fleste forlystelsesparker i dag har en variation af. Også mine-train rutschebanen bliver et udbredt hit, og alle parker vil have fat i en Arrow!

Arrow lancerer i løbet af 1970’erne et samarbejde med hollandske Vekoma, i håb om at reducere omkostningerne i Europa og komme bredere ud. Arrow deler alt med Vekoma, og sender sågar en flok medarbejdere til Holland for at lære hvordan den perfekte Arrow skinne skal produceres. Med tanke på profit og udbredelse, oversatser Arrow nok en lille smule, og ender med at skabe en konkurrent i Vekoma, frem for en allieret. I begyndelsen af 1980’erne trækker hollænderne sig nemlig fra samarbejdet, og begynder at opføre deres egne rutschebaner, med et meget let genkendeligt skinne udtryk – man kan nemt spørge sig selv, hvor havde Vekoma været i dag, hvis ikke det var for Arrows lidt naive og oversatsende tilgang.

• 

• 

• 

Selvom Arrow i den grad har været en aktiv og revolutionerende spiller siden slut 50’erne, så er det altså i 1980’erne at Arrow for alvor markerer sig som den absolutte rutschebane stormagt. Arrow ændrer sig meget i starten af 80’erne, hvor tyske HUSS overtager firmaet efter en konkurs. I 1986 går Arrow HUSS konkurs, men flere prominente navne fra firmaet starter Arrow Dynamics op, og fører den originale Arrow ånd videre. I perioden fra 1980 til 1990 udvikler Arrow flere helt unikke koncepter, som aldrig er set før. I 1981 åbnes den første suspended bane, The Bat, i Kings Island. Det er dog ikke en udpræget succes, men firmaet betaler dyre lærepenge for dette projekt, og får rettet konceptet ind. I 1984 åbner The Big Bad Wolf i Busch Gardens Williamsburg, og både Cedar Fairs flagskib, Cedar Point, samt Six Flags flagskibet Magic Mountain skal da også have en af disse innovative pragteksemplarer. I 1987 åbner den enorme looping bane, Vortex, i Kings Island. Denne bane er med til at sætte standarden for fremtidens store baner, men er også en indikation på den begyndende rutschebane-krig i USA. Alt skal være større og vildere, og Arrow er klar til at levere! Efterfølgende får flere Six Flags parker også deres egen enorme Arrow looper, men i 1989 tager Cedar Point teten i rutschebane-krigen, da man bryder en hidtil utænkelig grænse. Magnum XL-200 er den første rutschebane, der er over 60 meter høj, og den enorme bane med det klassiske out-and-back layout bliver et hit, der stadig rangerer højt blandt mange entusiaster den dag i dag!

Arrow Dynamics held vender dog stille og roligt op igennem 1990’erne, da en ny markant spiller kommer på markedet. To ingeniører fra det schweiziske firma Intamin starter deres egen lille virksomhed op, og perfektionerer den skinne-type de på det seneste har arbejdet med. Skinnen er yderst fleksibel og kompakt, og banerne der opføres med denne skinne er enormt bløde og behagelige at køre – det er naturligvis B&M der her er tale om, og de formår at presse Arrow ud i tovene. Det er dog ikke uden kamp, og Arrow får muligheden for at bevise deres værd, da B&M må trække sig fra en aftale med Busch Gardens Williamsburg. Arrow får til opgave at matche rutschebanen Kumba i Busch Gardens Tampa. Drachen Fire opføres i 1992, men her kommer Arrow Dynamics til kort. Deres engang så unikke og perfekte tubulære skinne koncept kan ikke lave de samme manøvrer som B&M’s nye, fleksible skinner, og Arrow står pludseligt i skyggen af andre producenter. Six Flags Magic Mountain har dog den idé, at netop Arrow kan lave det perfekte comeback til millenium sæsonen år 2000. Alan Schilke, som vi helt sikkert kommer til at høre mere til senere, hiver en CD frem med hans drømmekoncept, og præsenterer 4D-coasteren, som Six Flags Magic Mountain for alt i verden vil have. Banen med navnet X bliver den dyreste i verdenshistorien, og de mange komplikationer og setbacks koster også endegyldigt Arrow livet. Midt under opførelsen må firmaet begæres konkurs, og det konkurrerende firma S&S Powers overtager projektet og alle Arrows licenser.

• 

• 

• 

Arrow har i et halvt årti sat dybe spor i branchen, og skabt enormt mange ikoniske forlystelser verden over. Jakob Jørgensen, der er bremsemand på Rutschebanen i Tivoli, er en af de entusiaster, der har forelsket sig i Arrows fantastiske kreationer. Jakob mener ligesom undertegnede at 1980’erne var Arrows klare guldalder. Han fortæller hvordan han i starten af det nye årtusinde faldt pladask for særligt tre af Arrows storslåede kreationer – de enorme 7-inversions baner Viper, Shockwave og Great American Scream Machine. Sidstnævnte bane var Jakobs første Arrow bane, og oplevelsen sidder stadig i kroppen på ham. Han beskriver det som en voldsom oplevelse, hvor alle organer allokeres til nye placeringer i kroppen, men samtidig er oplevelsen også vildt fed. Arrows baner kan være noget så smertefulde, men man kan også tit blive glædeligt overrasket! 

Jakob Jørgensens favoritbane fra Arrow er Ninja fra Six Flags Magic Mountain, en suspended bane som han beskriver som vildt sjov, smooth og med gode manøvre gennem terrænet. Han fremhæver dog også særligt Steeplechase fra Blackpool Pleasure Beach, som er et ældgammelt koncept med duellerende væddeløbsheste, som Arrow i slut 70’erne genopfandt.

Om Vekomas fremtid mener Jakob dog ikke nødvendigvis at hollænderne bliver egenrådig stormagt i 20’erne. Han påpeger at der er flere producenter der aktuelt leverer høj kvalitet, og føler at fokusset på Vekoma i høj grad skyldes kontrasten til deres let blakkede fortid. 

For mig er Vekoma stadig lidt ”hit og miss”. Lech Coaster er helt fantastisk, hvorimod Abyssus er noget af en skuffelse. Derfor tror jeg at markedet i 2020’erne bliver delt blandt de store spillere: Intamin, RMC, Mack og B&M.  Men nu kan Vekoma også konkurrere med de tunge drenge.

Der er ingen tvivl om at Arrow har haft en stor, fed finger med i spillet, når det kommer til den moderne rutschebanes udvikling. Men alting har som bekendt en ende, og i næste afsnit skal vi beskæftige os med 1990’ernes dominerende spiller – indtil da, ønskes I alle en glædelig jul og et godt nytår!

Artiklen er skrevet og redigeret af Alexander Poulsen